Værd at vide for bruden

Brudekjoler

Der er dage, man husker, og så er der dage, man aldrig glemmer. Din bryllupsdag er muligvis den største og vigtigste dag i hele dit liv. Det er en dag, som mange kvinder har haft forestillinger, planlagt og drømt om siden, at de var børn. Nogen har vidst i årtier, hvordan kjolen skulle se ud – andre har ingen anelse. Vi har kjolen til jer alle sammen.

Der er få ting, som vægter tungere end valg af brudekjole. På en dag, hvor alt er planlagt, afstemt og koordineret ned til mindste detalje, og forventningerne og glæden sjældent har føltes højere, skal brudekjolen naturligvis være det tætteste, man kommer på rendyrket perfektion. Det er vi hos Lykke Brudekjoler fuldstændig klar over. Vi er velbevandret i valg af brudekjole og hele den proces, det indebærer at finde den perfekte brudekjole. Det er vi fordi, det er vores passion.

Bestil tid til den helt rigtige brudekjole

Hos Lykke Brudekjoler har vi årelang erfaring i at hjælpe og vejlede omkring den helt rigtige brudekjole. Derfor anbefaler vi, at du reserverer tid fremfor blot spontant af besøge butikken. Det giver med afstand de bedste forudsætninger for at finde den rigtige kjole – både for dig, men også for os. En tidsreservation indebærer, at du får tildelt dit eget prøverum i halvanden time, hvor du har god tid og mulighed for at prøve alle de kjoler, du har lyst til.

Du kan reservere tid her ved enten at udfylde kontaktformularen eller ved at sende os en sms.

Besøg uden tidsreservation

Du er altid mere end velkommen til at kigge forbi butikken indenfor vores almindelige åbningstider uden at have reserveret tid, hvis du f.eks. har lyst til at se vores udvalg inden, du booker en tid.

Vi vil gerne opfordre dig til at reservere tid på forhånd, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Vi ønsker og bestræber os på at levere en unik service og oplevelse i særklasse i forbindelse med køb af din brudekjole. Det kræver en opmærksomhed og tilstedeværelse, som vi har langt bedre forudsætninger for at give dig, når du reserverer tid til kjoleprøvning på forhånd.

Det er kun muligt at prøve brudekjolerne i samarbejde med en medarbejder fra Lykke Brudekjoler.

Ideen om den perfekte kjole

Desto bedre du klæder os på, desto nemmere har vi ved at klæde dig på.

Inden du besøger os i butikken, er det en rigtig god idé at gøre sig nogle tanker omkring, hvad dine ønsker er. I den forbindelse kan det være en god idé at gennemgå vores udvalg af brudekjoler på vores hjemmeside for inspiration, inden du besøger vores butik. På den måde har vi nemmere ved at spore os ind på, hvad der udgør din drømmekjole.

En brudekjole skal ikke blot være elegant, overdådig og smuk, den skal både være personlig og afspejle den bryllupsfest, I som brudeparpar er centrum i. Derfor starter vi gerne med at tage en snak omkring jeres bryllupsfest, tema, antal gæster og location, for bedre at kunne spore os ind på drømmekjolen.

Har du erfaring med brudekjoler?

Hvis du ikke har erfaring med at prøve brudekjoler, prøver vi et par forskellige typer og modeller (havfrue, ball gown, A-line eller buksedragt) for at blive klogere på hvilken type, der både passer dig, og som du kan se dig selv i.

Har du derimod været ude og prøve brudekjoler før, tager vi afsæt i det, som du har bedst erfaring med.

Uanset om det er første gang, eller du har prøvet det før, er det vigtigt, at der er overblik over dit budget. Vores udvalg af modeller spænder lige fra 4.999,- til 24.999,- i vores almindelige kollektion.

Det tager som regel 1-1,5 time at prøve brudekjoler, og vi kan kun anbefale at reservere tid på forhånd samt i god tid, da vi i perioder har meget travlt og kun ønsker at kunne yde den bedste rådgivning og service til alle, der besøger vores butik.

Pris

Hos Lykke Brudekjoler er det gratis at prøve brudekjoler. For at skabe den ultimative oplevelse, som fuldender det hele, tilbyder vi ekstra prøvepakker, som kan tilkøbes:

1. Kaffe & kage. 30 kr. per person

2. Bobler & Chips. 75 kr. per person

Giv gerne besked om ønsker af prøvepakke inden selve prøvningen.

Outlet brudekjoler

I vores store outlet finder du brudekjoler, der er nedsat.

En outlet brudekjole er typisk en model, som er udgået hos producenten, hvilket betyder, at vi ikke har mulighed for at bestille flere hjem af modellen. Vi har outlet kjoler i størrelser fra 34 – str. 50

Når du bestiller din brudekjole

I forbindelse med at bestille din brudekjole skal du være opmærksom på, at de fleste af vores leverandører har 6-8 måneders leveringstid. Vi har dog enkelte leverandører, som kan producere din brudekjole på 2-3 måneder. Dette er især relevant, hvis tiden mellem bestilling og selve brylluppet er begrænset. Flere af vores producenter designer kjolerne, så de kan leveres i 22-28 forskellige standardstørrelser. Hos Lykke Brudekjoler udbyder vi også et feminint og elegant udvalg af big size brudekjoler (https://lykke-brudekjoler.dk/vare-kategori/big-size-brudekjoler/)

Når du har besluttet dig for, hvilken kjole, vi skal bestille hjem til dig, har du både mulighed for at betale halvdelen i forbindelse med bestillingen, og den resterende del ved udlevering. Du har naturligvis også muligheden for at betale for hele brudekjolen ved bestilling.

Skrædder og tilpasning

Det er mere reglen end undtagelsen, at din kjole skal forbi en skrædder for få foretaget til sidste tilpasninger, så den sidder, som var den syet kun til dig. Prisen for eventuelle tilpasninger hos en skrædder er ikke inkluderet i kjolens pris.

Hos Lykke Brudekjoler samarbejder vi med 4 skræddere, som vi anbefaler og henviser til, hvis der skal foretages ændringer og tilpasninger af kjolen. Har du din egen skrædder, er du naturligvis også meget velkommen til at benytte denne.

Opbevaring

Det er vigtigt, at din brudekjole opbevares tørt i en dragtpose af det rette materiale. I værste tilfælde kan kjolen blive udsat for fugtskader og møl.

Vi opbevarer gerne din kjole, fra vi får den hjem fra producenten, til at du skal til skrædderen. Her opfordrer vi til at give os besked om, hvornår, du forventer at afhente din brudekjole, så vi kan have den klar, når du kommer. Når du afhenter din kjole, medfølger en dragtpose, som er lavet i et beskyttende materiale, som skåner kjolen for støv, regn og snavs, så den er fuldstændig klar til den store dag. Du kan afhente din kjole indenfor vores åbningstider. Her skal du være opmærksom på og undersøge åbningstiderne på forhånd, da de varierer hen over året.

Tilbehør

Det lille ekstra, der binder looket sammen og fuldender det hele. Små ting, kan sagtens gøre en stor forskel. Så udover at sørge for, at du bliver gift i den helt perfekte brudekjole, har vi også alt, hvad hjertet begærer indenfor tilbehør. Vi har et bredt udvalg af sko, slør, strømpebånd, jakker, sjal, hårpynt, smykker, tasker med mere.

Du er altid mere end velkommen til at komme forbi på butikken og kigge nærmere på vores udvalg af tilbehør.

Brands

Vores brede, store sortiment af brudekjoler består af modeller fra følgende brands, for at kunne repræsentere alle typer kvinder, stilarter og traditioner:
Mori Lee, Lori Lee Curves, Mori Lee Voyage, Modeca Curves, Modeca, MGNY, Le Palillon, Harve Paris, Enzoani, Enzoani Beautiful, Etroll, Bianco Evento, Sedinum Bridal, Party Line

Blandt vores mange brands er der rig mulighed for at finde en kjole og en model, som passer perfekt til dig, og som er med til at opfylde drømmen om et magisk og uforglemmeligt bryllup.

Lykke Brudekjoler