1. Arrangør
Konkurrencen arrangeres af Lykke Brudekjoler, beliggende på Bolundsvej 11, 4000 Roskilde.
 
2.Deltagelse
Konkurrencen er åben for alle, der har købt en brudekjole eller konfirmationskjole hos Lykke Brudekjoler.
Deltagere skal være bosat i Danmark og minimum 13 år. For deltagere under 18 år kræves forældre eller værges samtykke.
Ansatte hos Lykke Brudekjoler og deres nærmeste familie kan ikke deltage i konkurrencen.
 
3. Sådan deltager du
For at deltage i konkurrencen skal du uploade et foto af dig selv iført din brude- eller konfirmationskjole fra din store dag..
Deltagelse er kun mulig med billeder, der tydeligt viser kjolen, og hvor deltageren selv optræder.
 
4. Konkurrenceperiode
Konkurrencen løber fra 1. januar 2025 til 31. december 2025. Billeder indsendt efter denne periode vil ikke blive taget i betragtning til dette års konkurrence.
 
5. Præmie
Vinderen får refunderet beløbet for sin brude- eller konfirmationskjole op til en maksimal værdi af 20.000 kr.
Refusionen gælder kun for kjoler købt hos Lykke Brudekjoler og kræver fremvisning af kvittering.
Præmien kan ikke overdrages, ombyttes til kontanter eller andre varer.
 
6. Udvælgelse af vinder
Vinderen udvælges af en jury fra Lykke Brudekjoler baseret på kreativitet og originalitet i det indsendte billede.
Vinderen offentliggøres på vores hjemmeside senest 1. februar 2026.
Hvis vinderen ikke svarer inden for 7 dage, forbeholder Lykke Brudekjoler sig retten til at vælge en ny vinder.
 
7. Rettigheder til billeder
Ved deltagelse accepterer du, at Lykke Brudekjoler må bruge det indsendte billede til markedsføring på sociale medier, hjemmeside og i andre relevante kanaler.
 
8. Personoplysninger
Ved deltagelse accepterer du, at Lykke Brudekjoler må behandle dine personoplysninger i forbindelse med konkurrencen.
Dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler og vil ikke blive delt med tredjeparter.
 
9. Ansvarsfraskrivelse
Lykke Brudekjoler påtager sig ikke ansvar for tekniske fejl eller tabte data i forbindelse med deltagelse.
Konkurrencen er ikke sponsoreret, støttet eller administreret af leverandører eller andre.
 
12. Ændringer i betingelser
Lykke Brudekjoler forbeholder sig retten til at ændre eller afslutte konkurrencen, hvis det vurderes nødvendigt.
 
11. Kontakt
Har du spørgsmål til konkurrencen, kan du kontakte os på info@lykke-brudekjoler.dk
 
Seneste opdateret: Januar 2025